Hvad er Search Engine Marketing (SEM)?

31 AUGUST 2020

Search engine marketing, eller SEM – på dansk søgemaskinemarketing, er en af de mest effektive måder at vækste din virksomhed på i dag. Telefonbogen er for længst skiftet ud med søgefeltet. Men med tusindvis af virksomheder, der kæmper om de samme øjne, er det vigtigere end nogensinde før at annoncere online. Svaret er search engine marketing, der er den mest effektive måde at promovere din virksomheds produkter og services.

I den følgende artikel, vil du lære om grundprincipperne i search engine marketing (SEM), og almindelig fremgangsmåder og strategier.

SEM: Et overblik

Search engine marketing er en praksis kendetegnet ved markedsføringen af virksomheder på søgeplatforme, som Google.

Search engine marketing, eller SEM, er sit eget økosystem, bestående af to overordnede miljøer: SEA (Search Engine Advertising) og SEO (Search Engine Optimization).

Search engine advertising, eller SEA – på dansk søgemaskineannoncering, er en praksis, hvor virksomheder betaler sig til synlighed på søgemaskineresultater (SERPs) gennem annoncering. Google Ads (tidligere AdWords) er langt den største platform, hvor denne strategi eksekveres. SEA er tæt beslægtet med PPC (Pay Per Click), der betegner metoden hvormed trafikken opnås. Altså, at du betaler for hvert klik (og altså ikke for eksponering, som i traditionel markedsføring). Du kan med fordel læse vores komplette guide til SEA her.

Search engine optimization, eller SEO – på dansk søgemaskineoptimering, er en praksis, hvor virksomheder optimere hjemmesider, så de generer organisk (gratis) trafik. Det sker gennem:

  • Teknisk SEO: En teknisk revision og optimering af hjemmesidestruktur, så webstedet i højere grad kan blive fundet, indekseret og crawlet af søgemaskiner.
  • On-page SEO: Sidens indhold, med fokus på tekst, billeder og video mv. Der er tale om en balance mellem søgeord og indhold. En artikel som denne er f.eks. optimeret efter søgeordet “SEM” eller “search engine marketing”, med et indhold der passer til søgeordet. Det er værdifuldt for både søgemaskinen (og dermed din rangering) og for brugeren, når søgeresultaterne har høj relevans og giver brugeren værdi for sit klik.
  • Off-page SEO: En betegnelse for hjemmesidens og den specifikke underside eller landingsside autoritet. En proces oftest kaldet linkbuilding. Når f.eks. Google opfanger, at andre sider linker til dig, anses det som et kvalitetsstempel. En form for henvisning. Der findes positiv og negativ linkbuilding.

Du kan læse vores step-by-step guide til SEO her.

SEA vs. SEO

SEA (søgemaskineannoncering) og SEO (søgemaskineoptimering) er egentlig ikke konkurrenter – snarere tværtimod. SEA og SEO (og dermed en samlet SEM-strategi) komplementerer hinanden i perfekt harmoni, når det kommer til trafik, og den måde den flyder fra søgemaskinerne.

Med SEA har du fuld kontrol, du bestemmer hvor meget, hvornår og hvortil trafikken skal flyde.Trafik fra annoncering kommer oftest med det samme, det øjeblik du aktiverer en optimeret kampagne.Ulempen er alene, at du betaler for trafikken.Det er en ulempe der er ubetydelig, så længe dine kampagner konverterer.

Med SEO er trafikflowet ude af din kontrol, til gengæld er den gratis og altid “on”.Du har i princippet ingen kontrol over hvornår, hvor meget eller hvor trafikken havner.Principielt, fordi du reelt, gennem løbende SEO kampagner, kan tage kontrollen tilbage.

Idéelt bør du køre parallelle SEA- og SEO kampagner. Men det er vigtigt at huske, at SEM strategier kan give bagslag i form af spildte penge på dårligt optimerede og eksekverede kampagner, og spildt tid i form dårlig (måske ligefrem negativ) SEO optimering, der kan have den omvendte effekt.Derfor tyr mange virksomheder også til professionelle, men det kan være en større investering.

Så hvor bør du starte? Se fordele og ulemper ved hver disciplin forneden, og tag et velinformeret valg.

Desuden genererer SEA og generelt PPC et væld af data og indsigt, der kan bruges fremadrettet til både SEA og SEO. Data er enhver SEM kampagnes bedste ven, og den eneste måde at kvalificere optimering gennem.

Hvilken søgemaskine er den bedste?

Det er ikke alle søgemaskiner, der er født lige. Dermed ikke sagt, at du ikke kan tænke ud af (Google) boksen.

Kilde: gs.statcounter.com

Google har en kolossal føring over de øvrige platforme på det europæiske marked. Specifikt i Danmark sidder Google på knap 96% af markedet.Det betyder selvfølgelig, at et sats på SEM, eller search engine marketing, vil være et sats på Google.

Det betyder selvfølgelig ikke, at dine SEO-udfoldelser ikke tager sig ud i søgemaskiner som bing, Yahoo! eller andre. Langt de fleste SEO-strategier følger SEO-principper som er universelt gældende, på enhver platform.

Omvendt, hvis du satser på SEA som en del af din SEM-strategi, er Googles platform det åbenlyse valg. Googles platform, Google Ads(tidligere AdWords), er også langt den største og agile platform, foruden annoncering på sociale medier, som Facebook og Instagram.

Det kan argumenteres hvorvidt annoncering på Microsofts bing-platform vil være ideel til at fange en smallere og mindre konkurrencepræget målgruppe, men det anbefales ikke som en primær strategi.

Sysmart hjælper dig i mål med search engine marketing

Så hvad er SEM? Det er din chance for at komme foran konkurrencen.

Hos Sysmart spiser vi SEM, SEO og SEA til morgen-, middags- og aftensmad. Hvad enten du er nybegynder eller garvet annoncør, står vi klar til at tilbyde alt hvad du har brug for, for at lykkes med search engine marketing.

Sysmart er et dedikeret SEM-bureau, det betyder, at vi alene har fokus på search engine marketing: Det er din garanti for vores ekspertise. Vi planlægger, optimerer og eksekverer digitale strategier i højere eller mindre grad, efter dine behov. Vi tager de tungeste digitale marketingløft, så du kan fokusere på det, der er vigtigst, nemlig at vækste din virksomhed.

Bestil et opkald i dag, det er gratis og uforpligtende. Alternativt kan du bestille en gratis SEO-analyse, så kvitterer vi med skræddersyet SEO-indsigt i din hjemmeside, kvit og frit.

Telefontider

Mandag - Fredag: 09:00 - 15:00